Historiens vingesus

Jeg har været til en historisk begivenhed i dag. Jeg har været til bispe-vielse, og det er stort. 

Det er nemlig intet mindre end en dansk biskop i Metodistkirken, noget som ikke er sket siden Anton Bast lavede en Stein Bagger og blev frataget embedet i 1927. Sådan går det ikke med Christian Alsted, som i en alder af 48 år kan kalde sig biskop for de nordiske lande og Baltikum. 

Da jeg hilste på Christian efter gudstjenesten, kunne man godt se på ham, at nu var alvoren gået op for ham. Det er en stor opgave, han er kaldet til, og en udfordring ud over det sædvanlige. 

Lad os huske Christian i vores forbøn - og glæde os over, at vi er sikre på at kunne forstå biskoppen 100% til årskonferencerne de næste år. Tillykke med valget, Christian - og Guds velsignelse!

- Danskerne må tænke mere over, hvordan de bruger deres penge. Sådan siger Rashid Ronald efter at have besøgt en dyrehandel og et hundehotel, hvor hundens måltid koster mere end det, en familie på fem skal leve for i hans hjemland. Og ærligt talt blev jeg pinligt berørt, da jeg så programmet. Mest fordi han har ret. For hvad er det nu lige vi bruger pengene til? Eller rettere: hvordan kan jeg med god samvittighed sidde her og overveje, om vi om skal have en ny bærbar, eller hvorfor har vi prioriteret at få en centralstøvsuger, når mennesker sulter og lider? Det kan jeg ikke. Urgh!