Tiden kommer - men hvor går den hen?

Så er tv-middagen indenfor vesten, og der er dømt afslapning i sofaen, mens Christians trompet øver C-dur skala i det fjerne.
Dagens udfordring har været terassedør og vindue - i Christians værelse. Målet er stadig, at hans værelse skal være færdigt til 11-års fødselsdagen den 16. maj (Hallo! 11 år! Det var altså kun i går, at jeg fik ham overrakt i en uge, den lille krøllede fyr!).
Projektet gik ikke helt som håbet - et eller andet sted mellem Jennies og svigerfars kyndige opmåling og bestillingen til fabrikken er døren krøbet! - så der mangler liiige 3,5 cm for at dør og vindue når samme højde. På trods af Hennings og undertegnedes kompetencer blev det lille søndagsprojekt til 4 timers kamp, og tanken om at tage til aftengudstjeneste forsvandt med energien. Men nu er den på plads - så inddækningen kommer på i morgen, Ikea kalder på tirsdag - og onsdag er der nok endnu et lille projekt....

Og det er egentlig det med tiden, mine tanker kredser om lige i øjeblikket. Lige nu har jeg faktisk tid til familien, tid til at tænke, tid til at få arbejdet på 'projekt hus'. Og det er rigtigt længe siden, jeg har prøvet det! Jeg har altid været viklet ind i alle mulige udvalg, projekter, opgaver - de sidste par år har det været meget centreret om at holde ud og holde ved i menigheden i Frederikshavn, mens vi ventede på en fast præst igen. Og jeg kan først nu mærke, hvad det har gjort ved min energi.

Så er det helt mærkeligt, at der nu kan holdes menighedsrådsmøder uden mig, at klaveret faktisk spiller, uden at jeg sidder bag det, og at kirkebladet udkommer, uden at jeg har skrevet et bogstav i det. Jeg er på sin vis blevet tvunget til en pause. Min arbejdsgiver har nemlig ønsket, at jeg skulle opgradere min uddannelse fra 'kun' at være klubpædagog til at blive professionsbachelor - altså 'rigtig' pædagog med seminarie-papirer og det hele. Det har jeg faktisk ønsket mig rigtigt længe - men har ikke kunnet se, hvor tiden skulle komme fra. Og derfor sætter jeg nok større pris på tiden nu, end jeg har gjort tidligere.
Så for fremtiden vil jeg sætte mig som mål at vælge omhyggeligt, hvad min tid skal gå til - i samråd med Vorherre og fruen. Supermands-kappen er lagt i skuffen, for jeg kan ikke det hele.

Og så er det, at jeg kan høre Mogens Bjerno (min tidligere præst, som konfirmerede mig), da han til min konfirmation sagde: "Hvad du gør - gør det helt; ikke stykkevis og delt." Nu begynder den at dæmre - tak Mogens.