Når man har sovet umageligt på en skumgummi-madras i 5 måneder, er der nogle ting, der ophøjes fra at være dagligdags ting til at være ganske fantastiske!
Tag nu for eksempel - min seng! Den blev pakket væk, da vi pakkede sammen i Strandby den 11. oktober - og først i går kom den frem igen, dog kun med en midlertidig placering i sønnens værelse, som nu (næsten!) er klart til tapetsering.
Og her gik jeg og troede, at jeg sagtens kan sove på en sten, og at det ikke betyder noget, hvor jeg sover henne! HA!
For i morges, da jeg stod op, skinnede solen bare lige en kende mere, kaffen smagte bare lige lidt bedre og lillemor så bare lige lidt kønnere ud (med morgenhår og det hele!) - og alt det, bare fordi jeg var kommet i min egen seng igen!
Og så er det, verdensrevolutionen må bryde ud. For tænk nu, hvis de kinesiske magthavere fik en bedre seng at sove i - mon de så ville være lidt venligere og tage lidt mere hensyn til menneskerettighederne? Eller hvad med Bush - mon han ville overveje at skrue lidt ned for retorikken og sende knap så mange unge mennesker afsted til krig? Eller - og det er jo næsten det, der kunne være det bedste - tænk hvis Pia Kjærsgaard fik en ordentlig seng at sove i? Så kunne det være, hun fandt ud af, at hun meget hellere ville være forstkandidat.
Stik verden en seng...
onsdag den 16. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

3 kommentarer:
jep - en Hästens seng til alle... ser frem til tre nætter på ligge underlag...
jeg tror også, at Bush dyrker FOR meget sport - det kan man godt...
Hej Thomsen - hvor hyggeligt! Det bliver spændende at følge med i livet på landet.
Hej Bjørn, vidste ikke du også bloggede :) Velkommen :)
Send en kommentar